28 93 03 16 [email protected]
Pædagogisk arbejde og ergonomi

Det kan være svært at finde tid til at passe på dig selv og din ryg i en travl hverdag. Og det er måske endda endnu sværere, hvis du arbejder i en daginstitution, hvor du passer små børn. De har behov for tryghed og varme fra nogle kærlige voksne. Det kan bl.a. betyde mange løft, dårlige arbejdsstillinger, vrid, mange gange op og ned fra gulvet og pludselige bevægelser.

Det betyder naturligvis ikke, at du som voksen i en børnehave eller vuggestue bare må leve med at have ondt i ryggen, både når du er på arbejde, og ikke mindst når du kommer hjem fra arbejde.

Men det kræver en indsats af dig selv og støtte fra din leder.

Hvis du jævnligt tænker over dine arbejdsstillinger, udveksler erfaringer med dine kollegaer og altid tænker ergonomisk indretning på stuen, kan du komme rigtigt langt.

Er det f.eks.:

  • Bedst at sidde på gulvet eller en skammel, når børnene skal have støvler på?
  • Muligt, at barnet kan stå på en bænk eller et bord, så han/hun kommer op i en god arbejdshøjde?
  • Bedst hvis de lægger sig på gulvet med fødderne op til dig, når stropperne på flyverdragten skal af og på?
  • Muligt for dig at sidde hensigtsmæssigt, når du sidder og spiller eller tegner med børnene (er bord og stol indstillet til dig eller børnene?)?
  • Muligt at sidde godt, hvis du sidder på gulvet og læser højt?

I behøver ikke at investere en masse på din arbejdsplads, men blot udnytte de ressourcer I har.

Husk desuden altid at tage udgangspunkt i at børn vil gerne selv! Så kan det godt være at de får vendt bukserne forkert, men så er det blot vigtigt at fortælle børnenes forældre, at det er fordi, at barnet selv har gjort det og fået en rigtig god oplevelse ud af det. Og at de forøvrigt også gerne må øve det derhjemme!

Sidst, men ikke mindst, er det også vigtigt at tænke på, at det ikke skader børnene, hvis man ikke går løfter på dem, rækker dem maden eller giver dem bukser på.

Det kan i sidste ende betyde færre sygedage, gladere voksne med overskud til at passe vores børn og gladere børn, der får lov til at vise, hvad de kan.

Har du brug for ergonomisk vejledning med råd om arbejdsstillinger, indretning eller andet?

 kontakt Ergonomikonsulenten og få et uforpligtende tilbud på hvad jeg kan hjælpe jer med og priser på hvad det vil koste.

Lad vores samarbejde begynde

Kontakt

Ergonomikonsulenten

v/aut. Ergoterapeut Heidi Nytofte
Viby Sjælland
[email protected]
+45 28 93 03 16

Træffetider

Træffes bedst mandag til fredag kl. 9-17. Svarer jeg ikke, så læg en besked og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Læs også: Privatlivspolitik