Kontornissen flytter ind
Julekalender med 24 tips til mere bevægelse, god ergonomi og bedre trivsel i den travle julemåned.
I december får du og dit team en lille daglig påmindelse i form af en kort video på et par minutter, et citat eller et tip – lige til at prøve af og implementere i arbejdsdagen, uden at det føles som endnu en besværlig opgave.
Juletrivsel eller juletravlhed?
December.
Måneden, hvor kalenderen er fyldt, deadlines står i kø, og møderne bliver lidt længere, mens pauserne bliver lidt kortere.
Du sidder mere stille end normalt – og det mærkes. Skuldrene sniger sig op mod ørerne, nakken bliver stiv, og koncentrationen daler i takt med, at julelyset udenfor tændes.
For selvom du ved, at det ville hjælpe at rejse dig op, trække vejret dybt eller gå en lille tur, så bliver det sjældent til mere end tanken. I en travl hverdag vinder stolen og skærmen næsten altid.
Travlhed og stillesiddende adfærd sætter sine spor
Når kroppen værker og spænder op, påvirker det alt andet.
Trætheden sætter sig i hovedet, humøret falder, og det går ud over både samarbejdet og effektiviteten.
Det, der skulle være en hyggelig afslutning på året, ender for mange med stiv nakke, hovedpine, ondt i ryggen – og en følelse af at være helt flad, når juleferien endelig kommer.
Det kan virke som småting, men over tid koster det dyrt: lavere produktivitet, flere sygedage og nedsat trivsel i teamet.
Det slider både på mennesker og på kulturen, når december bliver en måned, kroppen bare skal overleve.
En julekalender med sundhedsfremme og trivsel på dagsordenen
“Kontornissen flytter ind” hjælper jer med at bryde den onde cirkel – på en enkel, overskuelig og hyggelig måde.
Bag hver af de 24 låger gemmer der sig korte videoer og tips, der gør det let at passe på kroppen midt i juletravlheden.
Nogle dage får I små strækøvelser eller ergonomiske tips og tricks til skrivebordet, andre dage en mental pause med fokus på trivsel.
Det tager kun få minutter, men gør en mærkbar forskel for energi, fokus og humør.
En julekalender, der spreder både bevægelse, trivsel og god stemning på kontoret – og ikke kun i december, men alt det I lærer kan I tage med videre ind i det nye år.
Julekalenderen er lige, hvad du og dit team har brug for, hvis:
En stor del af jeres arbejdsdag foregår stillesiddende – uanset om det er foran computeren, i mødelokalet eller i receptionen.
I gerne vil gøre noget godt og anderledes i december – og vælge et hyggeligt, sundt alternativ til de mange sukkerfyldte fristelser.
I ønsker at sætte fokus på trivsel og bevægelse uden at starte et stort nyt projekt – her er alt gjort klar for jer, og det kræver kun få minutter om dagen.
I savner et fælles, positivt tiltag der skaber små pauser, grin og fællesskab på kontoret i den mørke tid – og hvor det giver mening at starte med 24 enkle december-vaner.
I har brug for noget der let tilgængeligt, ikke tager for meget tid og samtidig giver smil på læben – Julekalenderen indeholder både forebyggende strækøvelser, konkrete ergonomitips og mentale pauser, så der er noget for en hver smag.
”Det var dejligt at få en “fremmed” til at rykke lidt på den måde vi arbejder på i hverdagen og oplægget blev taget godt imod af kollegaerne, der alle syntes, at det havde givet dem noget at tænke over men også nogle gode inputs til at ændre små ting, som ikke kræver al verden af en. Det er vigtigt, at det er nemt og ligetil at gå i gang med.”
Julekalenderen ”Kontornissen flytter ind” giver dig hele ergonomipakken
Små overskuelige tips og tricks pakket ind i korte video’er, lydfiler og tekst
Hver dag finder du bag lågen en kort tekst, måske en video eller lydfil og nogle gange en PDF med en fin gave.
Alt kan ses, høres eller læses på under to minutter, hvor du får et praktisk tip, en forebyggende øvelse eller noget helt tredje.
Lige til at implementere i din arbejdsdag.
Brugervenlig og skræddersyet dig med en stillesiddende arbejdsdag
Alt er lavet til dig med et stillesiddende arbejde.
Der er fokus på ergonomi, bevægelse og trivsel.
Jeg har taget udgangspunkt i min mangeårige erfaring som ergonomikonsulent og autoriseret ergoterapeut, og udvalgt de vigtigste ting, jeg ved hjælper dig til færre smerter, mere energi og bedre trivsel.
Fokus på smerteforebyggelse og sundhedsfremme
Vi kommer hele vejen omkring.
I løbet af 24 dage i december får du vigtige tips og tricks vedrørende ergonomi, bevægelse og trivsel – de tre vigtigste områder til at forebygge smerter og få bedre energi og koncentration – og ikke kun i december, men også fremadrettet.
Du kan åbne første låge i julekalenderen den 1. december og den sidste låge den 24. december.
Du har adgang til alle åbne låger efterhånden, som de åbnes og helt til og med 31/1 2026.
Sådan fungerer julekalenderen
Når december nærmer sig, flytter Kontornissen ind på kontoret – med 24 små påmindelser om, at bevægelse, pauser og ergonomi ikke behøver være hverken besværligt eller tidskrævende.
Hver hverdag får du og dine kollegaer en mail med dagens låge: en kort video, et inspirerende tip eller en lille øvelse. Det hele tager kun et par minutter – men kan mærkes resten af dagen.
Indholdet er en blanding af:
Små, enkle øvelser, der forebygger spændinger i nakke, skuldre og ryg – og giver kroppen nyt liv
Ergonomitips, der gør det mere behageligt at sidde, arbejde og bevæge sig gennem dagen
Korte mentale pauser, der giver ro i hovedet, fokus på opgaverne – og et åndehul midt i travlheden
Små bevægelseslege og udfordringer, der skaber grin, energi og fællesskab på kontoret
Alt er lavet til kontorhverdagen – og kan gøres i arbejdstøjet, mellem mails eller inden næste møde.
Som prikken over i’et får deltagerne adgang til en hyggelig online julekalender, hvor alle lågerne samles dag for dag.
Her kan man gense sine favoritter, gentage øvelser og hente inspiration, når kroppen trænger til et lille nisse-boost.
”Heidi har fuldstændig styr på hele indholdsdelen, så udover, at vi får nogle gode fysiske øvelser, så har jeg også en fuldstændig tryghed i, at der er helt styr på det. Det eneste vi som virksomhed skal gøre, det er at facilitere det. Så kommer Heidi og har styr på resten. Og det synes jeg, er vanvittigt godt.
Det er jo ikke kun et kvarters øvelser vi køber, det er hele pakken med Heidis faglighed, og for hver gang bliver det sjovere og sjovere, og bedre og bedre.”
En julekalender, der faktisk gør en forskel
“Kontornissen flytter ind” handler ikke om at nå mere, men om at have det bedre, mens man gør det.
Det er et let, sjovt og meningsfuldt fælles projekt, der giver bevægelse, energi og et smil på læben (selv i årets travleste måned).
Hvem er din "kontornisse"
Hej, jeg hedder Heidi.
Jeg er autoriseret ergoterapeut og arbejder til daglig som ergonomikonsulent for kontoransatte i små og mellemstore virksomheder.
Jeg hjælper medarbejdere og teams med at forebygge smerter, få mere bevægelse ind i arbejdsdagen og skabe mere energi – uden at det kræver store omvæltninger eller ekstra tid.
Jeg har mange års erfaring med smerteforebyggelse, ergonomi og øvelser, og jeg underviser både online og ude i virksomheder.
Mit øvelseskatalog spænder fra enkle skrivebordsstræk til små, effektive pauser, der kan mærkes med det samme.
“Kontornissen flytter ind” er mit bud på en julet, jordnær og fagligt funderet julekalender, der gør det let (og lidt sjovt) at passe på kroppen i årets travleste måned.
”En ekstra bonus var også, hvor godt det føles at være sammen med sine kollegaer om det, og gøre det i arbejdsregi. Det har en positiv indflydelse, at man gør det sammen med nogen fra ens arbejde og som er i samme situation som en selv – altså står ved computeren en hel dag.
Jeg vil anbefale alle, der ligesom mig har et stillesiddende arbejde, at prøve det bare en enkelt gang og mærke effekten i kroppen. For dem der slet ikke gør noget, der kan det her virkelig være en øjenåbner.”
Giv dine medarbejdere en relevant og langsigtet julegave i år
At investere i “Kontornissen flytter ind” er ikke bare at købe en julekalender – det er at give medarbejderne en pause, et smil på læben og en stærkere krop midt i årets travleste måned.
For hver låge styrkes både krop, trivsel, energi og fællesskab – og det kræver hverken ekstra tid eller store omvæltninger.
En lille investering i december, der kan mærkes helt ind i det nye år.
Vælg den løsning, der passer bedst til jer
En julekalender, der giver energi, bevægelse og bedre trivsel på kontoret.
Jeg har gjort regnestykket nemt for dig:
- Er I færre end 12, så kan det bedst svare sig at købe enkelt-licenser til alle.
- Er I 21-29, så kan en kombination af lincensen til den lille virksomhed + de resterende enkelt-licenser bedst betale sig.
- Er I mere end 100? Så kontakt mig for et individuelt tilbud
1 licens
- Perfekt til soloselvstændige eller dig, der arbejder hjemme og vil give kroppen lidt ekstra kærlighed i december.
- Du får adgang til hele kalenderen, alle videoer, tips og øvelser – direkte i din indbakke.
12-20 licenser
- En hyggelig og effektiv måde at skabe bevægelse og trivsel i teamet.
- Alle medarbejdere får adgang, og I kan følge med sammen – fx med “dagens nissepause” i frokoststuen.
30-100 licenser
- Skab fælles fokus på sundhed og arbejdsglæde i december.
- Ideel til HR, arbejdsmiljøgrupper og ledere, der vil tilbyde et lavpraktisk og værdiskabende tiltag.
Er I flere end 100 medarbejdere, så kontakt mig for et individuelt tilbud enten på mail: hn@ergonomikonsulenten.dk eller book en telefonsamtale i min kalender.
”Kontornissen flytter ind” koster mindre end en julegavekurv – men effekten varer meget længere.
Er du i tvivl om julekalenderen er det rigtige for dig og din arbejdsplads? Book en tid i min kalender og så ringer jeg dig op på det aftalte tidspunkt.
Oftest stillede spørgsmål
Hvordan får medarbejderne adgang til julekalenderen?
Efter køb modtager I et link til en lukket hjemmeside med adgangskode. Her frigives dagens låge automatisk – dag for dag. Alle tidligere låger kan ses igen, så man kan gentage sine favoritter.
Hvor lang tid tager det om dagen?
De fleste videoer og øvelser tager under 2 minutter. Kalenderen er netop skabt til travle arbejdsdage, så det er små input, der giver mærkbar effekt uden at forstyrre dagen.
Kan flere medarbejdere bruge den samme licens?
Nej – hver licens må benyttes af én bruger. Hvis I er fx 15 medarbejdere, skal I købe 15 licenser eller vælge pakken for 1-20 medarbejdere.
Er der nogle teknisk krav?
Julekalenderen kræver blot almindelig internetadgang og en enhed (computer, tablet eller mobil) hvor man kan se videoerne eller læse materialet. Ingen ekstra installationskrav.
Kan vi købe kalenderen som gave til vores medarbejdere?
Ja, det er lige præcis dét, julekalenderen er skabt til – en gave, der giver både grin, bevægelse og bedre energi i hverdagen.
Hvornår får vi adgang?
Første låge åbnes 1. december, men allerede et par dage før får I adgang til en lille “velkomst-video” med introduktion til julekalenderen, så I kan glæde jer og forberede jer på nissens ankomst.
Hvad hvis vi køber efter 1. december?
Det er helt i orden. Alle tidligere låger er tilgængelige, så I kan starte, når det passer jer – og selv bestemme tempoet.
Kan vi tilpasse kalenderen med vores logo eller introhilsen?
Nej, det kan desværre ikke lade sig gøre på nuværende tidspunkt, men giv endelig besked, hvis det er noget, I har på ønskesedlen til næste år.
Er der support eller opfølgning inkluderet?
Ja – I får løbende support via mail, hvis der er noget der driller. Der er ikke individuel coaching inkluderet, men I får alt materialet klar til brug.
Hvad hvis jeg ikke når at bruge alle låger?
Alle låger vil være tilgængelige via adgangskode på hjemmesiden, så I kan se eller gense indholdet helt frem til og med den 31/1 2026.
Har du stadig et spørgsmål, du ikke har fået svar på?
Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig enten på e-mail: hn@ergonomikonsulenten.dk, eller ved at booke en telefonsamtale med mig. Du kan finde en tid i min kalender lige her: