Lav øvelser for din nakke og skuldre

Øvelser i arbejdstiden har en effektiv forebyggende effekt på smerter i nakke og skuldre hos de ansatte. Blot få minutter om dagen er nok til at det kan mærkes.

Ømhed og smerter i skuldre og nakke blandt kontoransatte er et udbredt fænomen. De fleste oplever det fra tid til anden, men for nogen kan det udvikle sig til konstante smerter.

Nyere forskning viser, at målrettede øvelser mindsker smerter og ømhed; særligt i nakke- og skuldermusklerne.

Øvelser i arbejdstiden tager ikke lang tid

Tid er en kostbar ressource på langt de fleste arbejdspladser, og det kan virke som en udfordring at finde tid til at lave øvelser i en allerede travl arbejdsdag.

Men her er en god nyhed: Øvelser på kontoret behøver ikke at tage lang tid.

Så lidt som 30 minutter om ugen har vist sig at have en gavnlig effekt på smerter og ømhed i nakke og skuldre. Og ikke kun en lille smule, men en gennemsnitlig reduktion på 75%, der er til at tage at føle på.

Og synes du stadig, at det er lang tid, så kan så lidt som to minutter om dagen også gøre en væsentlig forskel.

Som sidegevinst har du også god mulighed for at få mere energi, øge din koncentration og blive mere effektiv – hele dagen.

Det er vigtigt at huske, at øvelser på kontoret ikke behøver at være komplekse eller kræve særligt udstyr.

Så få indført nogle aktive pauser i din arbejdsdag. Det er rigtigt godt givet ud på den lange bane.

Jeg underviser i øvelser både med og uden elastik. Alle øvelser er målrettet til dig, der arbejder på kontor og sidder mange timer ved en skærm hver dag.

Hvis du ikke ved hvilke øvelser, der er gode for kontor-kroppen, kan du hente mit inspirationshæfte med hele 15 forskellige skrivebordsøvelser lige her:

Øvelser for nakke og skuldre
[/db_pb_signup]

Du tilmelder dig samtidg til mit nyhedsbrev, hvor du får flere ergonomitips, effektive øvelser og gode tilbud..

Du kan naturligvis til hver en tid let afmelde dig igen.

Hvis du gerne vil vide mere om effektive øvelser, du og dine kollegaer kan lave på kontoret, er du altid velkommen til at kontakte mig. Det nemmeste er, at du booker en afklarende samtale med mig. Så ringer jeg dig op på det aftalte tidspunkt. Det er naturligvis helt uforpligtende.