Arbejdsstillinger på hjemmekontoret

Arbejdsstillinger på hjemmekontoret

149,00 DKK

Undgå smerter og øg din koncentrationsevne og dit energiniveau, så du får mere fra hånden – HELE DAGEN.

Hvis du sidder ved en bærbar computer en hel arbejdsdag, kan det mærkes i kroppen. Måske sidder du endda også i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved spisebordet, i sofaen eller andre kreative steder.

Alt det til sammen kan give hovedpine, ømme muskler, nedsat koncentration og energi og meget andet. Der er heldigvis noget, du kan gøre ved det.

Jeg har lavet nogle korte videoer med råd til dig, om hvordan du kan forebygge, at du får smerter, når du arbejder hjemmefra, og du ikke har dine sædvanlige møbler og udstyr til rådighed. Med få ting du højst sandsynligvis allerede har, fx et tæppe eller et håndklæde, en bakke, et strygebræt og en pakke printerpapir (det lyder næsten som en af Egon Olsens planer?), kan du tilpasse dine arbejdsstillinger, så din krop får den støtte den har brug for, og tips og idé’er til hvordan du kan variere dine arbejdsstillinger, og hvilke øvelser du kan lave.

Indholdet i de seks video’er:

  1. Hvordan du får spisebordet til at passe i højden, uden at skære af bordbenene…
  2. Sådan får du støtte i de bløde møbler.
  3. Ergono-hva-for-noget? Lær hvorfor det ikke er nok at sidde eller stå rigtigt.
  4. Tag strygebrættet i brug og kom op at stå.
  5. Sådan slipper du af med hovedpinen og muskelspændingerne i nakken.
  6. Gode øvelser for kontorkroppen, så du undgår hovedpine og muskelspændinger i nakken.

Jeg har flere års erfaring med ergonomi og indretning af kontorarbejdspladser, samt ikke mindst forebyggelse af smerter.

Tiden med Corona og hjemmearbejdspladser har givet udfordringer for rigtigt mange (og sikkert også dig), da private hjem som oftest ikke er udstyret ordentlige kontormøbler, og du sidder måske også med din bærbare i stedet for en stationær computer med flere indstillingsmuligheder.

For at tilgodese dig, der ikke lige har udsigt til at få nogle ordentlige kontormøbler og udstyr derhjemme, har jeg tænkt kreativt, med de muligheder jeg har hjemme hos mig selv, og som jeg tænker, også findes i de fleste andre hjem. Disse kreative løsninger er jeg naturligvis kommet frem til ud fra mine mange års erfaring som ergoterapeut, med viden om arbejdsstillinger og forebyggelse af smerter.

I 6 korte video’er får du den vigtigste viden, du har brug for, for at komme i gang med at få nogle bedre arbejdsstillinger og arbejdsvaner, når du arbejder hjemmefra. De koster dig kun ca. det halve af turen til massøren…

Lad vores samarbejde begynde

Kontakt

Ergonomikonsulenten

v/aut. Ergoterapeut Heidi Nytofte
Viby Sjælland
[email protected]
+45 28 93 03 16

Træffetider

Træffes bedst mandag til fredag kl. 8.30-16. Svarer jeg ikke, så læg en besked og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Læs også: Privatlivspolitik