Ergonomikonsulenten
Heidi Nytofte
Aut. Ergoterapeut
Ergonomikonsulenten hjælper kontoransatte med at forebygge smerter ved stillesiddende arbejde ved hjælp af bevægelse og enkle øvelser i arbejdsdagen – så de kan fokusere, præstere og trives hele dagen.
Med enkle øvelser, mere bevægelse i arbejdstiden og realistiske vaner gør jeg smerteforebyggelse til noget, der faktisk bliver gjort.
Ikke som endnu et sundhedsinitiativ, der ender i en mappe, men som en naturlig del af arbejdsdagen.
Er du HR- eller arbejdsmiljøansvarlig, og leder du efter en fagligt funderet, lavpraktisk løsning, der virker i praksis?
Så er du landet det rigtige sted.
Når stillesiddende arbejde slider (også selvom skaden ikke kan ses)
Når vi taler om nedslidning, tænker mange stadig på fysisk krævende job som murerarbejde eller arbejde i plejesektoren.
Men virkeligheden er en anden.
Stillesiddende arbejde er også fysisk belastende.
Kontoransatte rammes i høj grad af smerter i nakke, skuldre, ryg og arme, ofte kombineret med mental træthed, nedsat koncentration og manglende overskud.
Ifølge HK har to tredjedele af kontoransatte udviklet alvorlige fysiske gener som følge af deres arbejde – på niveau med dem, vi normalt forbinder med fysisk hårdt arbejde.
Smerterne sidder typisk i:
- nakke
- skuldre
- ryg
Og for mange bliver smerterne en del af hverdagen.
Konsekvensen: smerter, træthed (og piller som løsning).
Undersøgelsen viser også, at 46 % af de ramte dæmper smerterne med smertestillende håndkøbsmedicin.
For 7 % har det udviklet sig til daglig brug.
Det er et tydeligt signal om, at problemet med smerter ikke bliver løst – men blot dæmpet.
Samtidig peger Arbejdstilsynet på, at langvarigt stillesiddende arbejde uden variation øger risikoen for muskel- og skeletbesvær og kan påvirke både trivsel og arbejdsevne.
Er du nysgerrig på, hvor godt du har styr på ergonomien på kontoret og hvordan du bedst forebygger smerter på kontorarbejdspladsen, så prøv testen her, og se om du er en vaskeægte ergonomi-ninja, eller om du trænger til en opdatering.
God ergonomi er ikke nok
Her går mange sundhedstiltag galt.
For ja – ergonomi på kontoret er vigtigt.
Men ergonomi alene kan ikke kompensere for, at kroppen bruges for ensidigt og for lidt.
At sidde “korrekt” i timevis er stadig belastende.
Løsningen: bevægelse, der passer ind i virkeligheden.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) peger på, at variation, bevægelse og regelmæssige aktive pauser er blandt de mest effektive indsatser til at forebygge muskel- og skeletbesvær ved kontorarbejde.
Derfor arbejder jeg med løsninger, der:
- ikke kræver ekstra udstyr eller lange pauser
- ikke er afhængige af høj motivation
- ikke forsvinder igen, når hverdagen bliver travl
Med enkle øvelser, mere variation og realistiske vaneændringer hjælper jeg kontoransatte med at bruge kroppen, som den er skabt til:
i bevægelse – lidt, men ofte.
Resultatet er medarbejdere, der:
- har færre smerter i nakke, skuldre og ryg
- har mere energi og bedre koncentration
“Start hvor du er. Brug hvad du har. Gør hvad du kan”
Dette citat af Arthur Ashe er en opfordring til at være kreativ og handlekraftig med de ressourcer, man har, i stedet for at fokusere på mangler eller undskyldninger.
Mine løsninger virker ikke, fordi de er “smart træning” eller kræver ekstra tid, men fordi de er bygget til jeres virkelighed:
Behov + realisme = varig effekt
Jeg tager udgangspunkt i jeres daglige arbejdsdag og muligheder, ikke i idealbilleder
Ingen krav om indkøb af nyt fancy ergonomisk udstyr.
Fokus er på vaner frem for motivation. Gentagelse skaber ændring, også når motivationen svigter.
Bevægelse frem for “perfekt ergonomi”
Forskning viser, at variation og bevægelse i arbejdsdagen er en af de mest effektive måder at forebygge muskel- og skeletbesvær – også når arbejdsstationen er ergonomisk korrekt nfa.dk.
Derfor handler mine løsninger om hvordan kroppen bruges, og ikke kun hvordan den er ”indstillet”.
Samlet effekt
færre smerter og spændinger
højere trivsel og energi
bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
medarbejdere der ved hvad de skal gøre, og hvornår de skal gøre det
Jeg tilbyder både workshops og øvelser – eller en kombination af begge dele, alt efter jeres behov. Jeg kommer gerne ud til jeres virksomhed og underviser også online.
Øvelser i arbejdstiden
Det nemmeste sundhedstiltag i en travl hverdag
Øvelser i arbejdstiden er korte, guidede sessioner, der:
-
forebygger smerter i nakke, skuldre og ryg
-
giver fornyet energi og bedre koncentration
-
er nemme at implementere – også over tid
Øvelserne foregår primært online, så alle kan deltage.
Workshops og oplæg
Fælles forståelse, konkrete løsninger og et stærkt afsæt
Workshops er oplagte, når I ønsker:
-
et fælles udgangspunkt for medarbejdere, ledelse og arbejdsmiljø
-
viden, der kan omsættes direkte til handling
-
et sundhedstiltag, der rækker længere end selve dagen
Workshoppen foregår som udgangspunkt fysisk hos jer, men kan også gennemføres online efter aftale.
Tidligere blev bevægelse nedprioriteret i en travl arbejdsdag
Havarikommissionen i Ringsted har haft besøg Ergonomikonsulenten til en times oplæg og øvelser, samt en kort gennemgang af deres arbejdsstationer.
Det er vigtigt for os, at smerteforebyggelse er nemt og ligetil at gå i gang med.
Før vi havde Heidi på besøg, blev bevægelse altid nedprioriteret i den travle arbejdsdag.
Efter at Heidi har været på besøg, har vi fået meget mere fokus på at bevæge os i hverdagen. Nu laver vi aftaler med hinanden, og går nogle korte ture flere gange om ugen, og vi er blevet bedre til at skifte imellem at stå op og sidde ned.
Det var dejligt at få en “fremmed” til at rykke lidt på den måde, vi arbejder på i hverdagen, og oplægget blev taget godt imod af kollegaerne, der alle syntes, at det havde givet dem noget at tænke over, men også nogle gode inputs til at ændre små ting, som ikke kræver alverden af en.
Jeg vil absolut anbefale alle med smerter på grund af et stillesiddende arbejde, at få et besøg af Heidi.
Hun er super god til give os tips til små og nemme ændringer, der kan påvirke vores krop og humør.
Vi er glade for i vores arbejdsmiljøorganisation, at kunne give kollegerne dette oplæg, og derved sikre at vi alle sammen får mere fokus på at bevæge os lidt mere i dagligdagen, selvom vi kan have travlt.
Det eneste vi skal, gøre er at facilitere det. Det synes jeg er vanvittigt godt.
Det startede som en “alternativ” julegave til forhandlerne, men blev til et fast ugentligt indslag for medarbejderne hos Contour Design Nordic.
Med Contourstræk har vi skabt en ny ramme, hvor vi dyrker noget, jeg selv har opfundet: ”Contourkarma”. Det er en rigtig god og relativ simpel måde for vores brand at nå ud til vores forhandlere.
Og det fungerer bare.
Heidi har fuldstændig styr på den faglige del, så det vi som virksomhed, bare skal gøre, det er at facilitere det. Så har Heidi styr på resten. Det, synes jeg, er vanvittigt godt, og det er for mig en kæmpe fordel.
Og det virker. Jeg får meget positiv feedback, og folk er rigtig glade for, at vi gør noget for dem, som jo i udgangspunktet ikke kræver noget af dem, andet end deres tid.
Desuden så betyder denne her lille interaktion med vores forhandlere på skærmen rigtigt meget. Det er jo bare et kvarter, plus de par minutter før og efter, hvor fordelen for mig jo er, at jeg får set nogle af de her mennesker på ugentlig basis. Det gør jeg ikke nødvendigvis normalt, fordi jeg simpelthen ikke kan nå så mange mennesker på en uge. Det er for mig super godt givet ud.
Er jeg den rigtige for jer?
Jeg arbejder primært med:
- HR og arbejdsmiljøorganisationer
- kontorarbejdspladser
- virksomheder, der vil forebygge frem for at reparere
Og jeg hjælper jer og jeres medarbejdere med at:
- reducere smerter
- gøre sundhed nemt at gå til
- skabe varige ændringer i arbejdsdagen
Og så tager jeg meget gerne en uforpligtende snak med jer. Du er velkommen til at booke 15 minutters gratis sparring med mig.
Hej, jeg hedder Heidi
Jeg er autoriseret ergoterapeut og arbejder med forebyggelse af smerter hos medarbejdere med stillesiddende arbejde.
Mit faglige fundament bygger på ergonomi, bevægelse og sundhedsfremme, men mit hjerte ligger i at få løsninger til at fungere i virkeligheden – Ikke bare på papiret.