Ergonomisk viden

Hvad er Muskel- og SkeletBesvær (MSB) og hvorfor rammer det kontoransatte?

MSB (Muskel- og SkeletBesvær) er en af de hyppigste årsager til smerter og sygefravær i Danmark.
Få overblikket over årsager og forebyggelse.

MSB og Muskel- og SkeletBesvær

Skrevet af Heidi Nytofte, den 12. februar 2026

MSB (Muskel- og SkeletBesvær) er ikke “bare lidt ondt i nakken”.

Det er den hyppigste årsag til både:

  • sygefravær
  • nedsat arbejdsevne
  • tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Alligevel bliver MSB ofte betragtet som:

noget, der hører med til et stillesiddende arbejde

Især på kontorarbejdspladser bliver smerter i nakke, skuldre, ryg og arme hurtigt normaliseret.
Men MSB er ikke harmløst og det går sjældent over af sig selv.

Ifølge HK har to tredjedele af kontoransatte udviklet alvorlige fysiske gener som følge af deres arbejde og også på niveau med dem, vi normalt forbinder med fysisk hårdt arbejde.

Og for mange bliver smerterne en del af hverdagen.

Undersøgelsen viser også, at 46 % af de ramte dæmper smerterne med smertestillende håndkøbsmedicin.
For 7 % har det udviklet sig til daglig brug.

Det er et tydeligt signal om, at problemet med smerter ikke bliver løst, men blot dæmpet.

Hvad er MSB (muskel- og skeletbesvær)?

MSB dækker over smerter, spændinger og gener i muskler, led, sener og bindevæv.

På kontorarbejdspladser ses MSB typisk som:

  • nakkesmerter
  • skulderspændinger
  • ondt i øvre ryg
  • lændesmerter
  • gener i arme, hænder og underarme

Ifølge Sundhedsstyrelsen er MSB (særligt nakke og lænd) blandt de mest udbredte årsager til langvarigt sygefravær og førtidspension i Danmark.
(Kilde: https://www.sst.dk/media/vodddrgs/notat-byrderapport-2023.pdf)

MSB og kontorarbejde: hvorfor er det et voksende problem?

Når vi taler om nedslidning, tænker mange stadig på fysisk krævende jobs.
Men billedet har ændret sig.

Ved stillesiddende arbejde er belastningen:

mindre synlig – mere ensidig – mere langvarig

Musklerne arbejder ofte statisk i timevis, der er for få naturlige pauser og kroppen får sjældent lov til at variere belastningen.

Resultatet?

  • smerter, der sniger sig ind
  • træthed og nedsat koncentration
  • medarbejdere, der “holder ud” i stedet for at reagere

Konsekvenserne for arbejdspladsen

MSB påvirker ikke kun den enkelte medarbejder.
Det har også klare konsekvenser for organisationen:

  • øget sygefravær
  • lavere produktivitet
  • flere fejl
  • lavere trivsel
  • sværere fastholdelse af medarbejdere

Mange arbejdspladser oplever, at MSB dukker op i APV’er, trivselsmålinger og MUS-samtaler. Men uden en klar strategi ender indsatserne ofte som enkeltstående tiltag; uden varig effekt.

Hvorfor “god ergonomi” ikke er nok

Ergonomisk indretning er vigtig, men den løser ikke problemet alene.

Forskning peger på, at variation og bevægelse i arbejdstiden er afgørende for at forebygge MSB (også når arbejdsstationen er korrekt indstillet).

Kort sagt:

Kroppen bliver ikke belastet af at sidde forkert. Den bliver belastet af at arbejde for ensformigt.

Derfor ser man også MSB hos medarbejdere, der har hæve-sænkebord, sidder “korrekt” og har fået ergonomisk vejledning.
(Læs mere: Hvorfor får jeg ondt, selvom jeg sidder ergonomisk korrekt?)

Den mest effektive forebyggelse af MSB ved kontorarbejde

De indsatser, der har størst effekt i praksis, er dem der:

  • skaber bevægelse i løbet af arbejdsdagen
  • bryder stillesiddende perioder
  • gentages regelmæssigt

Det kan fx være:

  • ændringer i rækkefølge af arbejdsopgaver
  • enkle øvelser ved skrivebordet
  • variation mellem siddende, stående og gående arbejde
  • fælles bevægelse, der er let at deltage i
  • nye måder at udføre arbejdsopgaverne på

Ikke som ekstra opgaver, men som en del af hverdagen.

HR og arbejdsmiljø: her går det ofte galt

Mange vil gerne gøre noget ved MSB, men støder på de samme udfordringer:

  • løsningerne bliver for komplekse
  • de kræver for meget tid
  • de afhænger af høj motivation
  • der mangler opfølgning

Resultatet er, at indsatserne stille og roligt løber ud i sandet.

Forebyggelse af MSB kræver ikke mere vilje…
Det kræver realistiske løsninger, der passer ind i en travl arbejdsdag.

Fra viden til handling – det er her forskellen skabes

MSB kan ikke fjernes med en enkelt workshop, en god ergonomisk stol eller en folder på intranettet.

Men det kan forebygges og reduceres med bevægelse, der bliver gjort igen og igen.

Det er netop her, mine workshops og øvelser kommer i spil.

Vil I arbejde systematisk med forebyggelse af Muskel- og SkeletBesvær?

Jeg hjælper arbejdspladser med at:

  • forstå hvorfor smerterne opstår
  • omsætte viden til konkrete handlinger, der let kan implementeres i arbejdsdagen
  • gøre bevægelse og effektiv smerteforebyggelse realistisk i en travl hverdag

Det kan være gennem workshops om ergonomi og bevægelse, korte online øvelser eller en kombination af mine ydelser, der passer til jeres hverdag.

Book 15 minutters gratis og uforpligtende sparring, hvis du vil drøfte, hvad der giver mening hos jer.