Ergonomisk arbejdsstilling - Hvad er det egentligt?

En ergonomisk arbejdsstilling på kontorarbejdspladser forbindes som regel med at sidde rigtigt på stolen, at bord og stol er korrekt indstillet, og at skærm, tastatur osv. er placeret korrekt.

Hvis din virksomhed gerne vil undgå at medarbejderne har problemer med ømme muskler i nakken og skuldrene, spændingshovedpine, dårlig koncentration, nedsat effektivitet og meget andet, er det dog noget helt andet, du skal have fokus på.

Der findes ikke kun én ergonomisk arbejdsstilling

Når du sidder og arbejder ved computeren, er du nødt til at fastlåse dine skuldre, for at kunne ramme de rigtige taster og klikke de rigtige steder med musen, og du fastlåser din nakke, for at kunne fokusere de rigtige steder på skærmen og tastaturet. Uanset hvor god du er til at sidde eller stå i en korrekt ergonomisk arbejdsstilling, vil din krop fortælle dig, at du gør noget forkert.

For din krop er ikke skabt til at sidde i én ergonomisk arbejdsstilling. Den er skabt til at bevæge sig.

Så det vigtigste er, at du skaber variation i din hverdag (både i hjemmet og på dit arbejde), og derfor ofte skifter arbejdsstilling og sørger for at holde nogle gode pauser.

Forebyg fastlåste ergonomiske arbejdsstillinger

Skab små variationer i dine arbejdsstillinger

Selv små variationer i din stilling kan gøre en verden til forskel. Det der gør forskellen er, at du lige får brudt de fastlåste arbejdsstillinger. Du får lige skuldrene ned på plads, nakken drejet, armen flyttet, øjnene væk fra skærmen osv. En tommelfingerregel, der er let at huske, siger:

20-8-2

Altså:

  • 20 minutter, hvor du sidder ned
  • 8 minutter, hvor du står op og
  • 2 minutter, hvor du bevæger dig.

Det vil altså sige, at du bør skifte arbejdsstilling 3-4 gange i timen – også selvom du står i en perfekt ergonomisk arbejdsstilling.

Det er ofte… Og når jeg nævner det for medarbejderne i de virksomheder, jeg kommer ud til, kigger de ofte lidt målløse og nogle gange også lidt opgivende på mig. For det er da helt urealistisk.

Det er ikke urealistisk, men det er desværre heller ikke det samme, som at det er nemt. Det ville ellers gøre mit arbejde meget nemmere – men nok også noget mere kedeligt.

Brug genveje til få variation i dine (ergonomiske) arbejdsstillinger

Der er små genveje, du kan benytte dig af, som giver dig mere bevægelse ind i arbejdsdagen.

En af genvejene, kan jeg godt afsløre, handler om at lave øvelser.

Al nyere forskning viser, at den mest effektive metode til at forebygge ømme kontor-muskler, er at lave øvelser. Det kan både være øvelser med belastning, fx øvelser med elastik (du kan finde et øvelsesprogram her på BFA’s hjemmeside: Krop og kontor), og det kan være øvelser uden belastning, som fx strækøvelser.

Jeg underviser i Kontor-Yoga, der er målrettede øvelser for hele kontor-kroppen, som både virker forebyggende og behandlende for dine udsatte og ømme muskler. Det er øvelser der kan laves både stående og siddende, og bedst af alt, kræver de hverken omklædning eller brug af udstyr. De kan med andre ord, udføres hvor som helst, når som helst og af hvem som helst.

Vil du gerne vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig og din virksomhed til flytte fokus fra en gammeldags tankegang om ergonomiske arbejdsstillinger til at få mere bevægelse ind i arbejdsdagen i stedet, er det nemmeste at du booker en afklarende samtale i min kalender, og så ringer jeg dig op på det aftalte tidspunkt. Det er naturligvis helt uforpligtende.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Svarer jeg ikke på telefonen, så er det nok fordi, at jeg er ude ved en af mine dejlige kunder, men så bare læg en besked, og jeg lover, at jeg ringer tilbage til dig så hurtigt som muligt.

skriv eller ring

hn@ergonomikonsulenten.dk
+45 28 93 03 16