Øvelser på kontoret blot få minutter om dagen, har vist sig at have en yderst gavnlig virkning på smerter i nakke og skulder hos de ansatte.
Ømhed og smerter i skuldre og nakke blandt kontoransatte er et udbredt fænomen og de fleste oplever det fra tid til anden, men for nogen kan det udvikle sig til konstante smerter.
Nyere forskning viser, at målrettede øvelser mindsker smerter og ømhed i nakke- og skuldermuskler hos personer, der udfører stillesiddende ensidigt gentaget arbejde, som det at skrive på tastatur og klikke med en mus er.
Det er bare et problem, at det kan være svært at finde tid til at lave øvelser i arbejdstiden eller dyrke motion i fritiden. Der skal børnene hentes, der skal laves mad, lille Peter skal til fodbold, der skal vaskes tøj og gøres rent osv. Vi har som regel rigtigt travlt i hverdagen, og det gør det svært at finde tiden og overskuddet til at dyrke motion og lave øvelser.
Øvelser på kontoret behøver ikke at tage lang tid
Tid er en kostbar ressource på langt de fleste arbejdspladser, og det kan virke som en udfordring at finde tid til at lave øvelser i en allerede travl arbejdsdag.
Men her er en god nyhed: Øvelser på kontoret behøver ikke at tage lang tid!
Så lidt som 30 minutter om ugen har vist sig at have en gavnlig effekt på smerter og ømhed i nakke og skuldre.
Som sidegevinst har du også god mulighed for at få mere energi, øge din koncentration og blive mere effektiv – hele dagen.
Det er vigtigt at huske, at øvelser på kontoret ikke behøver at være komplekse eller kræve særligt udstyr.
Så få indført “pausegymnastik” på arbejdet. Det er rigtigt godt givet ud på den lange bane.
Jeg underviser i øvelser både med elastik og Kontor-Yoga, der er effektive øvelser for dig der arbejder på kontor og sidder mange timer ved en skærm hver dag.
Hvis du ikke ved hvilke øvelser, der er gode for kontor-kroppen, kan du hente mit inspirationshæfte med hele 15 forskellige skrivebordsøvelser lige her:
Du tilmelder dig samtidg til mit nyhedsbrev, hvor du får flere ergonomitips, effektive øvelser og gode tilbud..
Du kan naturligvis til hver en tid let afmelde dig igen.
Hvis du gerne vil vide mere om effektive øvelser, du og dine kollegaer kan lave på kontoret, er du altid velkommen til at kontakte mig. Det nemmeste er, at du booker en afklarende samtale med mig. Så ringer jeg dig op på det aftalte tidspunkt. Det er naturligvis helt uforpligtende.